Indstilling af kontorstol
Variation og bevægelse er nøglen til gode arbejdsstillinger: Skift siddestilling ved at ændre stolens indstilling i løbet af dagen. Skift mellem at sidde på en stol med ryglæn og fx en taburet uden ryglæn for at få variation og bevægelse.
Kend din stol – læs brugsanvisningen og prøv de forskellige indstillinger
Indstil stolen så den passer til dig og til de opgaver, du har i løbet af dagen – så får du størst glæde af stolen
Start med at indstille sædehøjden, så begge fødder er fladt i gulvet, og armene kan hvile afslappet på bordet. Det giver god, stabil siddestilling. Har du sko med forskellig højde, så skal sædehøjden indstilles efter dem
Et let fremadkippet sæde kombineret med højt sæde er velgenet ved stående arbejdsstilling ved hæve-sænkebord
Et let fremadkippet sæde støtter også en aktiv stilling i ryggen
Sid tilbage på sædet – og sørg for at lårene understøttes. Der skal være plads til en hånd mellem dine knæhaser og sædets forkant, så du ikke får klemt af for blodomløbet
Ryglænet indstilles i højden, frem og tilbage og i vinkel, så det støtter lænden, er komfortabelt og støtter en aktiv, rank stilling af ryggen
Har du brug for armlæn, så indstil dem så de passer i højden og giver mulighed for komfort og afslapning i skuldre og arme. Sørg for, at de ikke er i vejen for, at du kan sidde tæt på bordet
Brug stolens indstillinger i løbet af dagen, så du får variation i din siddestilling
Brug dit hæve-sænkebord, så du kommer op at stå indimellem